Publikumsinddragende kunstneriske
værker
Mere
vildskab,
tak.
Vi er vilde med at skabe forbindelser gennem kunstneriske oplevelser!
Derfor laver vi publikumsinddragende lyd installationer, vandreforestillinger og mad-iscenesættelser der styrker fællesskabet. Sanselige og nærværende oplevelser, der knytter forbindelser mellem de deltagende publikummer og naturen omkring dem.
Hvis du går på opdagelse i vores projekter, vil du opdage, at vi er vilde med jord. Det er på een gang utrolig jordnært og samtidig svimlende at tænke på, at vi selv bliver til jord engang. Vi er optaget af at få publikum til forstå at de også selv er natur. Vi har fx. skabt generationsmøder mellem unge og ældre i vandreforestillingen JORDVANDRING hvor ældre rituelt giver jorden videre til de unge.
Vi tror på at kunst er det fælles tredje, vi kan mødes igennem. Hvor kroppen, sanserne, komponeret lyd og poetisk tekst smelter sammen, så publikum føler at de er en del af noget større. Det er vores kald. At få publikum til at investere sig følelsesmæssigt i hinanden og naturen. Så er der håb for fremtiden.
Mere vildskab, tak!
”Hvis vi vil gøre noget for klimaet, skal vi mennesker opdage skønheden i verden. Og kæmpe for skønheden.”
Master Fatman
Hvad har VILdSKAB lavet
Talende jord
Forestil dig at jorden kunne tale! Hvad ville den så sige? Dette spørgsmål lagde kimen til installationen Talende jord.

Lyden af et menneske
En borgerinddragende lydvandring hvor unge mødte ældre i byrummet i Ebeltoft.

Jordvandring
En lydvandring rundt i byens rum hvor publikum lytter til jordens stemme i alt levende

Jordforbindelser
Fem lyd stationer/installationer til festivaler o. lign. hvor publikum kan få lidt jordforbindelse
"Forestil dig et bord dækket med jord. En fest og et ritual. Tak for en fantastisk høstmiddag"
Det siger vores publikummer
”Mega fed oplevelse jeg aldrig vil glemme. Nice at tænke på naturen og jorden på en helt anden måde end normalt”
Anne Marie M.
"Tusinde tak for jeres meget inspirerende måde at gøre jorden levende på. Jeg fik med et smil på læben selvom der var regn, blæst og våde fødder. Hvor er det fascinerende hvor sammenbundet det hele er og også meget rørende"
Malene Madsen
"Mega fedt!!! Virkelig en øjenåbner. Jeg følte virkelig naturens følelser. Jeg elskede oplevelsen"
Elfria S. K.


