Logo
Kontakt
Logo
Kontakt

VILD MED MAD OG MIDDAGE

Mad-iscenesættelser

Siden 2017 har VILdSKAB eksperimentet med iscenesættelse af mad og middage. Hvordan indtager man et måltid sammen med andre? Vi elsker at lege med maden og udfordre spiseritualet. Vi ser maden som et scenografisk materiale og et middel til at forbinde gæsterne med hinanden. Vi har afsøgt nye måder at spise på som fremmer fællesskabet.

VILdSKAB har udover maden også udforsket rollen som værtinde. Når man iscenesætter en middag, kræver det en god værtinde til at styre slagets gang. Tydelige instrukser til hvordan gæsterne skal agere er nøglen. Det er selvfølgelig altafgørende at få gæsterne til at føle sig velkomne og i trygge hænder. Værtinden skal sætte rammen for middagen og guide gæsterne godt igennem for at middagen rykker for fællesskabsfølelsen.

Gæsterne sidder ikke blot passivt omkring et bord. De bliver aktiveret af maden og hinanden. De uvante rammer gør noget godt for fællesskabet blandt gæsterne.

Den røde middag

En intim middag for 8-12 kvinder hvor temaet er den kvindelige cyklus. Middagen faciliteres af en værtinde

Dugen er kridhvid.

Maden er skabt ud fra de fire stadier i en cyklus på 28 dage.

Maden og samtalerne sætter aftryk.

Et spiseligt billede

Gæsterne hjælper hinanden med at dække ansigtet til med en maske bestående af et salatblad (middagen blev til under corona). De bider hul til øjne og mund.

Værtinden snitter papirstynde grøntsager som gæsterne placerer på et lysbord. Sammen skaber de et spiseligt billede.

Gæsterne får udleveret store træpincetter til at spise med og en lille skål med dyppelse.

Bon appetit!

The harvest dinner

VILdSKAB stod for at lave en iscenesættelse af en festmiddag for 90 mennesker til Earthbound symposiet 2025.

Vi ville ære og hylde jorden.

Derfor dækkede vi bordene med spiselig jord. Ingen tallerkener eller bestik til at forstyrre. Gæsterne "høstede" deres forret direkte fra jorden og brugte deres mund som redskab. Værtinden gik rundt og spurgte gæsterne "did you enyou your harvest?"

Der var musestille mens vi lyttede til vandet der blev hældt op i glassene i et fælles ritual. Der blev skålet og sunget "marken er majet"

En indbagt kartoffel i ler var hovedretten. Halvdelen af gæsterne løftede en sten op over hovedet i stræk arm og på signal blev skallen brudt. Den anden halvdel lyttede til lyden. Desserten blev serveret direkte i hånden af din sidemand. Alle sluprede lystigt sin æblekage i sig og fik flødeskum på næsen. Stemningen var løssluppen og ubeskrivelig.

Fotos: Franseska Mortensen

Info

Vi kan hyres til at udtænke koncepter til iscenesættelse af en middag for 10 - 90 gæster.

Vi er også leveringsdygtige i en værtinde/skuespiller til at styre slagets gang. Plus levering af mad hvis konceptet er simpelt.

Det kan også være at I blot vil have os til at stå for forretten, som et fællesskabende element.

Men hvis I ønsker en fuld middag skal I selv finde en kok (som Vildskab kan samarbejde med) og et antal hjælpere til at få iscenesættelsen af middagen til at fungere.

Det er vigtigt at pointere at vi til vores iscenesatte middage ikke vil have alkohol. Fulde mennesker ødelægger iscenesættelsen og oplevelsen går tabt.

Kontakt os endelig for en uformel snak hvis du/I har lyst til at give folk en helt særlig oplevelse.

Hvem står bag

Koncept, idé og iscenesættelse/ Tina Andersen

Værtinde/ Tina Andersen

VILdSKAB

Tage-Hansensgade 3

8000 Århus C

+45 26 25 73 26

TINAperformance@gmail.com